Om at blive et år ældre

Så kom dagen endnu en gang.. Dagen ingen kan løbe fra! Dagen jeg blev et år ældre..
21 år! Ja.. Jeg kan ikke løbe fra det længere. Jeg er officielt i 20’erne! Og selvom der stadig ikke er så meget som skyggen af skægvækst at finde på mit ansigt, så føler jeg mig alligevel ældre.
Jeg bliver altid en smule nostalgisk omkring min fødselsdag. Jeg kommer til at tænke tilbage på året der gik. Der er altid sket så meget, og i år er ingen undtagelse. På samme tid sidste år arbejdede jeg i Foot Locker og ventede spændt på at finde ud af om jeg skulle med til Mexico eller ej!
Nu er vi så her.. Et år senere har hele mit liv vendt sig 180 grader! Jeg kom med til Mexico, fik nyt job, en blog, ny bolig og en dejlig kæreste. Det er vildt hvad der kan ske på et år! Og det er sjovt at se tilbage.. Alle de gange man har forestillet sig hvordan sit liv ville blive. Alle de valg man har taget.. De valg som ikke virkede så vigtige da man tog dem, men har vist sig at være afgørende for den retning ens liv har taget.
At kigge tilbage kan også end i tvivl. Tvivl om de valg man har taget. Man begynder at tænke tilbage.
Jeg har rigtig mange fantastiske minder at tage fat på. Mine barndomsår i min hjemby med familien samlet tæt omkring mig. De forvirrende teenage-år.. Første gang jeg boede alene med min fætter. Alle aftenener på skolens fodboldbane med drengene. Der er ikke så lidt!
Og når man indser at det ikke er det samme mere. At alt har ændret sig. Da kan man godt føle sig en smule fortabt og fortvivlet. Især hvis ens fremtid ligger åben. Hvis man ikke umiddelbart kan se stien man skal gå. Jeg har haft det sådan mange gange i mit liv, og jeg sådan har jeg det også nu. Det handler nok bare om at jeg endnu engang står et sted i mit liv, hvor der ligger mange vigtige valg forude. Mange ting der skal falde på plads.
Men én ting har jeg lært:
Det er i disse perioder man tager de vigtigste beslutninger. Disse tidspunkter man siger ja til de vildeste oplevelser.
Første gang jeg stod med denne usikre følelse i kroppen, var første gang jeg ikke havde en fast plan. Jeg havde lige afsluttet min gymnasiale uddannelse, og indtil nu havde min sti været så klar. Gennemfør folkeskolen og videre til gymnasiet.
For første gang i mit liv stod jeg for alvor uden nogen plan. Jeg vidste ikke hvad jeg ville lave i mit sabbatår, hvad jeg ville studere efterfølgende eller hvad jeg ville arbejde med. Jeg var ærligt talt i vildrede.
Så i mit desperate sind valgte jeg at gå ned og søge om kontanthjælp (ja, jeg var ikke klogere), og fandt selvfølgelig ud af at det var noget rod. Men jeg stod til at skulle bo alene, så et eller andet skulle der ske. Efter dette mislykkedes forsøg på at finde noget beskæftigelse, gik jeg en tur i Bruuns Galleri med min familie.. Det var hér jeg så et skilt i et butiksvindue:
“Butiksassistent søges. 15-20 timer/ugen”
Det var hér jeg tog den første afgørende beslutning i mit liv – at søge dette job har formet min tilværelse på en helt ny måde. Jeg har været i tøjbranchen lige siden, og jeg er vild med det. Jeg fandt min niche, og vigtigst af alt fandt jeg passionen der gør det muligt at kræve det ypperste af mig selv. Derfor er min beslutning om at søge det job, stadig en af de vigtigste beslutninger jeg har taget i min optik.

Anden gang jeg følte denne velkendte fortvivlelse, var da jeg stod og skulle til Mexico. Uden hverken job, plan eller økonomi til at klare mig specielt længe uden førstenævnte. Men selv denne beslutning endte lykkeligt! Og dette er præcis min pointe. At når man føler sig helt ude og skide. Når man føler sig aller mest rodløs.. Det er dér man virkelig mærker forandring. Dér man for alvor rykker sig..
Nostalgien er som regel den første fase af mine fødseldagsfilosoferinger. Næste fase starter altid med det samme kortfattede spørgsmål:
“Hvaså nu?”
Jeg er kommet hertil. Jeg har gjort dit og dat.. Men hvad skal det føre til? Hvor er jeg på vej hen?
Jeg tror det er meget sundt at min fødselsdag har den effekt på mig. At jeg lige får et årligt wake up call, og funderer over om jeg overhovedet er på vej i den rigtige retning.
Det har hanket en smule op i mig. Det er gået op for mig at jeg har flydt med strømmen her på det seneste. Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting! Jeg har virkelig nydt at flyde lidt og bare at opleve livet.. Men jeg kan også mærke at det er ved at være tid til at der skal ske noget nyt. Tid til at jeg kommer videre med mine mål.
Kort sagt har jeg genopdaget mine værdier!

Så bare rolig! Det er let at føle sig alene, når man går med tanker som disse. Man føler sig som den eneste i verden, der ikke ved hvilken sti de skal betræde. Sandheden er dog en helt anden. Jeg tror ikke der er én eneste person i verden der kan sige sig fri for at have følt sig fortvivlet og forvirret på et tidspunkt i deres liv. Og sikkert også mere end én gang! Det er en del af vejen.
Uden fortvivlelse er der ingen forandring. Uden forandring er der ingen udvikling. Så lad vær at frygte den! Forandring er en naturlig del af livet. En del der til tider kan være svær at acceptere. Men hvis man først lærer at omfavne den og udnytte den.. Dér er man ustoppelig. Tilpasning er enhver arts vigtigste våben – det gælder også for mennesker.
Det handler om at stoppe op og kigge indad til tider. Stille sig selv de rigtige spørgsmål, uanset hvor ubehagelige og svære de kan være at besvare.. Det er ofte disse svar der leder til de største oplevelser og forandringer. Så prøv at gå dem i møde!
Jeg håber at I har kunne bruge mine fødselsdagstanker til noget. Jeg havde i hvert fald lige brug for at dele dem med jer.
Jeg smutter til Rom næste uge, så der kommer til at gå et stykke tid før det næste indlæg! Men jeg vender stærkt tilbage, med en masse spændende ting at fortælle og vise om vores tur!
Ha’ det godt så længe!
#SES