Om at tage det næste skridt

Til tider når vi alle et punkt hvor vi tænker “Hvad nu? Hvor skal vi hen herfra?”. 
Tidspunkter hvor vi føler os en smule forvirrede og fortabte. Især når vi mærker at vi har afsluttet en del af vores liv. Personligt føler jeg lidt at jeg står der lige nu.. Hvad jeg først troede var lidt fødselsdagsnostalgi, har udviklet sig til en større søgen efter formål og udvikling. Jeg kan efterhånden godt mærke at jeg ikke er den jeg plejede at være, og at jeg snart skal videre. Siden 2015 har jeg arbejdet og udviklet mig på mange personlige punkter og fået mange oplevelser! Men det er som om at jeg har oplevet en form for stilstand de sidste måneder. En rastløshed jeg ikke kan ryste af. Det er på tide at tage det næste skridt fremad. Men dette er lettere sagt end gjort! For hvad er det næste skridt? Hvordan tager man det? Og hvordan er man sikker på at det skridt man tager er det rigtige? Det er disse tanker jeg har gået med på det sidste, og jeg er sikker på at I alle har prøvet (eller kommer til at prøve) det.

Først er der en ting man skal gøre.. En slags “første skridt mod at tage det næste skridt”: man bliver nødt til at slippe sin frygt! Om det handler om uddannelse, karriere eller sågar personlig udvikling. Det er essentielt at man smider sin frygt og bekymringer, for man kommer aldrig nogensinde til at kunne tænke sig til det perfekte næste skridt. Vi lever i en moderne tid velsignet og forbandet med muligheder på samme tid. Et fremfragene eksempel er uddannelsessystemet. Der findes vitterligt ikke det man ikke kan læse! Alle veje har en masse små veje man kan vælge, og man kan gå af lige præcis den sti man vil. Men dette faktum er også skyld i at vi tvivler på vores beslutninger mere end nogensinde. For tænk nu hvis vi valgte noget forkert og derved udelukkede noget bedre! Det ville jo være forfærdeligt…
Her er jeg så heldig at have en far, som har givet mig en af de vigtigste lærersætninger i mit liv. Jeg snakkede med ham om at jeg ikke vidste hvad jeg havde lyst til at læse:
“Da jeg var på din alder og skulle vælge hvad jeg skulle læse var jeg også meget i tvivl. Jeg kunne ikke beslutte mig, så jeg valgte at søge ind på både jura og ingeniøruddannelsen. Jeg kom ind på jura, og derfor er jeg advokat i dag. Var jeg kommet ind på ingeniøruddannelsen, havde jeg nok været ingeniør idag. Men så igen.. Hvert år mødes jeg med min gamle læsegruppe fra jura, og jeg er efterhånden den eneste der stadig arbejder inden for mit fag. De andre har brugt deres viden til at komme helt andre steder hen..”

Det føler jeg er rigtig vigtigt at pointere. At selvom du måske beslutter dig for at gå ned af én sti, betyder det ikke nødvendigvis at det er den sti du ender på. Bare fordi du vælger en retning betyder det ikke at du har sat dig en fast kurs for evigt. Så måske er det ikke så vigtigt at overtænke det skridt man tager, men vigtigere at man simpelthen bare tager det. At man komme fremad i den retning man nu føler er den rigtige på det tidspunkt. Det er uhyggeligt hvor tit vores mavefornemmelse har ret, så det er bare at lytte til den. Det er den jeg har lyttet til for at nå til der hvor jeg er i dag, og det har jeg ikke tænkt mig at ændre på! Så længe man går fremad kan det ikke være helt skidt. Det handler om at komme ud over det man kender og ind i det uvisse. Det er dér skridtet ligger.Som vendingen lyder:
“A comfort zone is a beautiful place, but nothing ever grows there”
Det er menneskets natur at gå videre. Stilstand er ikke der vi trives i det lange løb. Det er vel nok også derfor vi får den velkendte rastløse fornemmelse, når vi ender med at stå et sted for længe. Her mener jeg ikke at man skal rive sin tilværelse op med rødderne ved hver eneste mulighed der byder sig! Men simpelthen at man skal udfordre sig selv på nye punkter, og stille sig selv kritiske spørgsmål til tider. Er jeg glad der hvor jeg er? Er der noget jeg gerne vil ændre? Noget jeg burde gøre anderledes? Det er sundt til tider.

Jeg tror også at det handler om at give slip på den største “comfort zone” vi mennesker har: nemlig fortiden.
Det ved jeg i hvert fald at jeg er dårlig til! Jeg er så satans god til at lægge et flot filter på fortiden og stille det hele i et bedre lys end det måske var. Ikke at jeg har en dårlig fortid overhovedet! Men måske er jeg bare lidt for god til at tænke “Ej hvor var det også bare rart dengang.. ” bla bla bla. Og selvom det måske er rigtigt og at det er ovre, så betyder det jo ikke at man ikke kommer til sådan et punkt i livet igen! Vi bliver nødt til at stole på at det skridt vi tager, byder på noget bedre end fortiden. Ellers er det jo et umuligt skridt at tage! Og her skal det ikke lyde som om at jeg bare har fuldkommen styr på den del.. For det er netop fordi jeg har så svært ved at se det næste skridt lige nu at jeg skriver dette indlæg. Jeg skriver altid om ting der berører mig, og det må jeg indrømme at dette emne gør lige nu. Jeg føler mig ærligt talt en smule fortabt. En smule fanget i vinden. Dette indlæg er lige så meget en form for terapi for mig, som det er hjælpende ord for jer. Så mange tak for at læse med så langt, hvis jeg stadig har nogle læsere her!
Jeg kan bare godt lide at komme ind på de emner som berører os, for det er der de virkelig betydningsfulde ord ligger. Og de hjælper! For det er sundt nok at have det sådan her til tider. Det giver os en anledning til at kigge ind i os selv og reflektere lidt. Det er ved at kigge indad vi kommer fremad. Til en vis grad hjælper det også at kigge bagud, så længe vi ikke kommer til at dvæle for meget ved det.

Der er stadig et stykke vej at gå endnu for mig.. Men ligesom jeg ved at vi alle føler os fortabte til tider, ved jeg også at vi alle kommer ud på den anden side. Når man kigger tilbage på tider som disse er det altid med et smil på læben. “Hvis bare jeg havde vidst at jeg ville nå hertil, så havde jeg aldrig haft grund til at bekymre mig” tænker man. Men det er det smukke ved det. Livet leves forlæns og forstås baglæns. Og det er lige som det skal være..

Her til sidst vil jeg gerne takke dem af jeg som stadig læser med! Jeg ved godt jeg ikke har været så konsekvent med mine indlæg, og det er jeg ked af.. Men jeg vil hellere lave færre indlæg der rent faktisk har noget indhold, end at spytte en masse ligegyldige indlæg ud, som egentlig ikke er noget værd at læse. Det håber jeg  I forstår. Men tusind tak for jeres trofaste støtte! Det betyder meget..
Indtil næste gang!
#SES