Mød: Line

Vores rejse til Istanbul: Kulturoplevelsen

20170713_121012Så er vi hjemme igen efter en helt sindsyg tur til Istanbul! Vi har set og oplevet en hel masse, boet på et luksuriøst hotel og egentlig bare nydt at være i en af Europas største kulturhovedstader sammen. Så jeg kan godt love jer for at der kommer et par indlæg herinde! Vi starter ud med Istanbuls seværdigheder og kultur (hvilket der ikke er så lidt af!)

1499962822373Vi tog en dagstur til den Europæiske side, hvor den ældste del af Istanbul ligger. Byen ligger nemlig både på det europæiske og asiatiske kontinent og bliver delt af Bospurus floden. Vi boede altså på den asiatiske side i et område ved navn Fenerbache, Kadiköy og skulle over floden. Det kostede dog ingenting at tage færgen! Vi betalte 6 lire pr. person (hvilket svarer til ca. 20 kr. i alt), og det tog kun 25 minutter. Desuden var det en virkelig flot tur, hvor man kunne se hele den vestlige side af den gamle del af byen, samt Den Blå Moské og Hakia Sofia.

1499962463440Det gode ved Istanbul er, at alle de store kulturelle seværdigheder ligger i gå-afstand af hinanden. Så vi havde mulighed for at se stort set det hele på en dag! Som her på billedet hvor man kan se hele Sultanahmet ved den tyske fontæne. Det er ikke et syn man ser hver dag! Istanbul er så utroligt smuk en by, og jeg kan stadig blive forundret over hvordan folk har været i stand til at bygge sådanne storslåede kunstværker for så mange år siden! Og vi startede selvfølgelig med det største kunstværk af dem alle: Den Blå Moské, som ses til venstre i billedet.

blaa-moske-collage

blaa-moskeeInden selve moskéen træder man ind i forgården, som er mindst ligeså storslået som synet indenfor. Det kan slet ikke beskrives for lille man føler sig, når man står foran moskéens 43 meter høje kuppel. Det er i sandhed en af de største konstruktioner jeg har set med egne øjne, og hvis I kigger på billedet øverst i indlægget kan I måske forestille jer hvor stor den er, når I kigger på menneskerne i billedet. Jeg stod godt 100 meter væk fra indgangen da jeg tog billedet og det var nærmest umuligt at få det hele med!
Synet bliver ikke ringere når man træder ind i moskéen. Intet mindre end 20.000 håndlavede keramiske fliser beklæder væggene, sammen med over 200 vinduer og en gigantisk lysekrone i midten. Overalt kan man se afbildinger af frugter, blomster og dekorationer taget ud fra koranen, og gulvet er belagt med et gigantisk tæppe, som er doneret af de troende. For at komme ind, skulle man være fuldkommen dækket til, både damer og herrer, som kan ses i collagen. I får godt nok ikke lov at se os, for vi lignede nogen der var klar til at tage en bådtur ned af Niagra Falls 😉
Foran kan de troende bede og den del er lukket af for turister. Men det var mere end rigeligt at få synet bag hegnet! At tænke på denne moské blev bygget i 1600-tallet og siden da har huset de fattige, et hospital og meget mere. Det er for vildt! Der er plads til godt 10.000 mennesker inde i moskéen.

cisternenEfter moskéen ville vi meget gerne have set det byzantinske monument Hagia Sofia. Desværre skulle man også være tildækket derinde, og til forskel fra Den Blå Moské kunne man ikke låne tøj. Så vi måtte videre, og det var her vi mødte en dansk lære fra Randers ved et tilfælde! Det er vildt at man kan rejse næsten 3.000 kilometer væk og stadig møde en dansker fra en by kun 40 kilometer væk fra sin egen! Men han fortalte os om en gammel romersk cisterne der lå lige nede ad gaden, som vi valgte at tjekke ud!
Basilica Cisternen blev bygget i det 6. århundrede af Justinian Den Store. Den blev bygget af over 7.000 slaver og  indeholder intet mindre end 336 søjler der står med præcis 4.9 meters mellemrum fra hinanden. På bunden af søjlerne findes Medusas hoved, som blev indgraveret i søjlerne for at beskytte dem mod ond troldom. Cisternen har tidligere været et af byens vandreservater og kan indeholde over 100.000 tons vand! Det er slet ikke til at forestille sig hvor meget det er! Det var en meget speciel oplevelse at gå under jorden i en udgravning der er næsten 1.500 år gammel!
I dag er Cisternen en populær turistattraktion og er for nylig blevet brugt under optagelserne af den seneste Dan Brown film ved navn “Inferno”!
gran-bazargran-bazaar1500045577552Sidst gik turen til Grand Bazaar, hvor selv den mest ekstreme shopaholic kan få stillet sin lyst! Det er et helt vildt og kaotisk sted, med butikker i alle afskygninger. Man kan få det alt lige fra tøj til krydderier og alt derimellem! Bazaren i sig selv er en kæmpe labyrint, og der er små stoppesteder hvor man kan finde sin lokation på en app, så man ikke farer vild. Den har gennemsnitligt mellem 250.000 og 400.000 besøgende på en dag! Det vil altså sige at ca. 1/6 af hele Danmarks befolkning besøger Bazaaren på en travl weekend, hvilket jeg synes er fuldstændig vanvittigt! Det var et meget sjovt sted at besøge (hvis man lige gør sig forberedt på utallige sælgere, der hiver i en fra højre og venstre), og det var helt klart oplevelsen værd! Jeg fik da også købt en lækker lokal trøje til ingen penge, og Line fik købt sig et utal af tasker og tøj! Det er så fedt at møde andre kulturer, især en kultur så unik som den man finder i den gamle del af Istanbul!
Alt i alt var den en dag med tonsvis af sanseindtryk og storslåede oplevelser. Så hvis man er lidt kulturel, eller bare gerne vil prøve noget nyt, vil jeg helt klart anbefale en tur til dernedl! Byen har alt man kan bede om.

Jeg håber I har fundet det første indlæg interessant! Næste gang kommer det til at handle om det lokale område vi boede i, og ikke mindst det luksuriøse hotel vi var på!
Ha’ det godt til næste gang!
#SES

Vær den første til at kommentere!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød: Line