Mit træningsprogram!

En træning med Christian Nielsen!

christian-og-anders

Hej bloggen!
Det er blevet søndag, og  jeg vil gerne dele et meget specielt indlæg med jer! Jeg blev i sidste uge kontaktet af Christian Nielsen på Instagram, der spurgte om vi skulle træne sammen. Jeg tjekkede hans profil ud, og jeg kunne hurtigt konkludere at Christian er the real deal! En 19-årig fitness-atlet fra Kongerslev, som skal på scenen til Newcomers i maj! Jeg valgte selvfølgelig at takke ja til Christians tilbud, og vi mødtes til en aften-træning med bryst og skulder! Allerede da jeg så Christian komme gående imod mig på gaden, kunne jeg ikke lade vær at tænke: “Hvordan kan man være 19 år gammel og se sådan der ud??” Han har i hvert fald spist sine havregryn… 92 kilo tung med en krops-fedtprocent på omkring 8%!
christian-baenk

Vi startede ud med en klassiker.. bænkpres! Og jeg havde da lidt svært ved at følge med Christian, det havde jeg da.. Han spurgte meget høfligt og henkastet om vi ikke bare skulle smide 100kg på? Jeg kunne jo ikke stå og ligne en pussy, så jeg sagde da bare “hvorfor ikke?”.. En meget dum beslutning! Men Christian var sindsygt inspirerende at træne med! Han forstod virkelig at presse mig ud over min grænse. Dér, man ikke tror man kan løfte vægten, men gør det alligevel! Kort sagt: stedet atleter bliver født.
Det kræver en speciel mentalitet at komme ud til det punkt, og dét kan Christian! Jeg har aldrig trænet med en up-and-coming fitness-atlet før, så jeg havde naturligvis en masse spørgsmål! Og Christian var mere end villig til at svare. Han fortalte mig om hele processen, der ligger bag gøre sig klar til scenen. Det er sindsygt hårdt arbejde! Man bliver nærmest nødt til at isolere sig fra alt og alle.. Det kræver en disciplin ud over det sædvanlige! Motivation er ikke nok, for man kan ikke være motiveret hver dag.. Det er de dage, hvor man ikke rigtigt kan huske hvorfor man overhovedet gør det, at disciplinen skal tage over. Det kræver en detajleret trænings-plan og ikke mindst en kostplan!

anders-military-press

Jeg fik også spurgt Christian lidt ud om fitness-industrien.. Lad mig starte med at sige: det er hver mand for sig selv! Og konkurrencen er hård.. Alle vil selvfølgelig være den bedste, og de vil gøre alt for at opnå den titel! Men det er ikke de andre atleter man skal være mest opmærksom på.. Det er en selv! Som Sylvester Stalone sagde: “It’s You vs. You!”, og det kunne ikke være mere rigtigt. Man kan hurtigt blive sin egen værste fjende i den industri, fordi man simpelthen glemmer at rose sig selv. Det er godt at have et endegyldigt mål, men man skal huske sine delmål! Ellers kører man død.. Man skal have et mål, som man kan opnå inden for et par uger, der får én tættere på det store mål! Det er sindsygt vigtigt for ens udvikling, ellers ender man bare med at slå sig selv oven i hovedet over, man ikke er kommet tættere på det store mål endnu. For det kan være svært at se ens fremskridt! Processen er lang..

christian-military-press

Christian fik også fortalt mig om de danske fitness-konkurrencer, som adskiller sig meget fra de udenlandske! I Danmark må man nemlig ikke være “for stor”. For en tung dreng som Christian på 92 kg, er det nok den største udfordring! Hans konkurrenter kommer til at stå på scenen med en kampvægt omkring de 75 kg, og det kommer han jo aldrig ned på, uanset hvor hakket han så end bliver.. Det kan godt være en smule de-motiverende fortæller han, og man kan jo godt forstå ham! De må være en smule irreterende at arbejde så hårdt for at opnå et mål, og så få at vide at man er “for stor”.. Men sådan er det i Danmark! Han fortalte om en atlet der havde vundet DM stort, og så blevet nr. 15 i en international konkurrence lige efter.. Det siger ikke så lidt! Men Christian er heldigvis ligeglad. Han har nemlig forstået at det betyder mere at man selv er stolt af sin krop, end hvad man bliver bedømt til på scenen. For i sidste ende er alle meninger subjektive, og det er vigtigt at lytte til sin egen før alle de andres!

christian-chest

Alt i alt var det en helt vanvittig træning, og jeg er glad for at jeg tog imod Christians tilbud! Jeg fik presset mig selv til det yderste, jeg fik en masse indsigt i den danske fitness-verden, og ikke mindst fik jeg en ny kammerat i processen!  Christian er sindsygt god person og virkelig inspirerende! Jeg har en kæmpe respekt for hans mål, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han nok skal opnå dem!
Hvis nogen af jer har lyst til at prøve vores træning, er det fulde program her:

Bænkpres
1. sæt: opvarmning 20-25 gentagelser med moderat vægt
2.sæt: 6-8 gentagelser
3. sæt: 8-10 gentagelser
4. sæt: 10-12 gentageler
5. afslut med 20 gentagelser moderat vægt

Incline dumbell press
1. sæt: 20 gentagelser med moderat vægt
2-4. set: 12-15 gentagelser

Chest press på maskine
1-3. sæt: 10-12 gentagelser
4. sæt: afslut med let vægt og så mange gentagelser som muligt

Military press
1. sæt: opvarmning 20-25 gentagelser af moderat vægt
2. sæt: 10-12 gentagelser
3. sæt: 8-10 gentagelser
4. sæt 6-8 gentagelser

Rope lateral raise
1-4. sæt: 12-15 gentagelser

Dumbell side lateral raise
1-4. sæt: så mange gentagelser som muligt med let vægt

 

anders-rope-lateralchristian-rope-lateral

Som altid kan alle øvelserne findes på www.bodybuilding.com. Jeg håber at I kunne bruge dette indlæg til noget!. Jeg er i hvert fald blevet ekstremt inspireret og motiveret af Christian, og jeg håber at I er blevet det samme! Tjek også vores trænings-video ud som I kan finde på både Christians Instagram og min egen!
Det var alt for nu! Ha’ en fortsat god søndag!
#SES

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit træningsprogram!